Skottemarked

Skottemarked 2025

Lokalt hyggemarked i Skottegården i
efteråret med 80 stader.

FDF Korsvejen har atter den store fornøjelse at arrangere et kræmmermarked i anledning af Skottegårdens Butikscenters årlige høstfest lørdag d. 6. september kl. 09.00 -18.00.


Centret ligger på hjørnet af Kastrupvej og Saltværksvej i Kastrup, hvor vi laver et hyggeligt familiemarked i lighed med Korsvejsmarked. Noget mindre men mindst ligeså hyggeligt:-)

Der vil være underholdning i alle gårdene i centret som har en lang række gode tilbud på dagen og arrangementet bliver markedsført i lokalpressen.


Stadepladser:

  • B-F, parkeringsbåse på ca. 3 x 5  m, salgssiden er den korte side. Pris pr. plads kun kr. 400,-.
  • G, Fortov samt starten af Kastrupvej er ca. 5 x 2,5 m, salgssiden er den lange side.
  • Pris pr. plads i G-rækken er kun kr. 400,-.
  • H, Kastrupvej langs centret er ca. 5 x 4 m, salgssiden er den lange side. Pris pr. plads kun kr. 500,-.
  • En hjørneplads koster kr. 100,- ekstra,
  • 220 V koster kr. 300,- ekstra.


Markedet afvikles på pladsen bag Kastrup Bio og langs Kastrupvej. Du kan se et oversigtskort HER!

Bemærk at alle stadepladser er på fast belægning, ikke jord!!

Der kan rigges til fra kl. 0700 på selve dagen. Klokken 2000 skal kræmmerne have ryddet op og have fjernet affald og usolgte ting.

I tiden kl. 0900 - 1800 er biler forbudt på markedspladsen.


Der er arrangeret særlige parkeringsmuligheder for kræmmerne inden for ca. 100 m i Skottegårdsskolens skolegård, indkørsel fra Nordmarksvej.

Salg af mad, slik og drikkevarer må ikke finde sted. Salg af lotteri og spil skal aftales med markedsudvalget


Der serveres GRATIS morgenkaffe med rundstykke til kræmmerne i tiden kl. 0700 til 0900.

Du reserverer en stadeplads på forsiden eller her, og du kan også sende en e-mail til info@korsvejsmarked.dk. Så sender vi en bekræftelse med opkrævning af stadeafgiften.


Reservationen er først gyldig, når vi har modtaget betalingen.